Hvilken Fight – hvor Herningt!

Hjørring: Søndag den 27. april skulle slaget endelig stå.

Nu var dagen omsider kommet, hvor det skulle vise sig, om de gæve kvinder fra Hjørring BC kunne indfri de forventninger, de først og fremmest selv havde til at cementere den 3. plads, der gav de forjættede bronzemedaljer.

Deres undertegnede havde som en anden slagen kriger efter 3 måneders fravær endelig meldt sig kampklar, og var i dagens anledning med som den 7. kvinde.

Stort set hele sæsonen har vi kæmpet med kun 6 spillere, men denne dag var jo ikke helt som de andre.

Det var nu eller aldrig.

Drømmen om sølv rumsterede stadig i hovederne på os, for der var trods alt en minimal chance for et lidt mere ædelt metal.

Uanset hvad skulle der kæmpes til sidste bloddråbe.

Vores modstandere kom da også med en bemærkning: ”Hold da op, hvor er I mange!”.

Når man går i krig, stiller man med mus og mænd, sådan!

Første serie i gang:
Allerede i krigens første fase, opstod der hurtigt problemer. Banen var en stor udfordring for spillerne; de kæmpede bravt, men der var lagt mange og uforudsete forhindringer i vejen.

Modstanderne kæmpede også alt det, de havde lært, men i modsætning til os, måtte de hurtigt finde andre baner, hvis de skulle fuldføre første mission.

Herligt for os, blev vores fjende hurtigt fjernet fra vores åsyn, de gik på retræte i et andet terræn. Vi kunne stadig skimte dem, men nu kunne fokus lægges på vores strategi.

Undervejs mens de tapre krigere kæmpede, blev der sendt et par spioner ned i fjendens lejr for at rapportere. Slukørede vendte de tilbage med den skuffende meddelelse, at fjenden trods alt havde vundet dagens første slag.

Med vores 959 mod deres 1010, havde modstanderne et forspring på 51 kegler og 2 point til dem.

MEN – dagen var jo langt fra slut, slaget skulle vendes, og et hurtigt krigsberedskabsmøde blev etableret før dagens næste slag.

Nu havde vi fået et wake – up call. Fjenden var snedig, men vi havde en plan, og belønningen lokkede forude.

På med glidesok, kugler og krudt, nu skulle det her være slut!

Anden serie i gang:

Netop denne glidesok som jeg havde medbragt som et hemmeligt våben, blev især godt modtaget af en af vore gæve krigere, Catrin. Allerede i første serie havde hun klaget sin nød over, at hun ikke gled så let og svævende hen over tilløbsstykket, så hun blev tilbudt dette vidunderlige våben. Det hjalp!

Forplejningen var også i top. Medbragte marcipanbrød og godt med cola, var netop den ammunition, der skulle til.

Med fjenden godt gemt af vejen, skulle slaget atter vendes til vores fordel.

En kriger blev sendt tilbage til lejren og fik pause, mens en anden så fik chancen for at bevise sit krigeriske værd.

Man kæmpede og stred sig gennem den jungle af forhindringer, der altid er, når et slag skal vindes. Spionerne sneg sig stadig lidt frem og tilbage, og denne gang var de lettere til fods, da de atter vendte tilbage til deres trofaste tropper.

Anført af den rødglødende sergent, Lone, som med sin myndige og høje stemme ikke efterlod nogen tvivl om, hvad hun ville have sine ansatte til, lykkedes det os at få vendt skuden. Den indsatte kriger blev dog sendt tilbage til lejren efter en knap så overbevisende indsats. Marcipanforsyningen blev brugt som trøst og belønning, alt efter temperament.

967 kegler mod deres 911 betød 2 point til os og en indhentning af kegleforspringet, så nu var vi i plus med 5 pinde.

Tredje serie i gang:

Modstanderne skulle nu indtage vores slagmark, og vi deres, og skiftet gik uden de store forviklinger. Man sneg sig ubemærket forbi hinanden uden at røbe en mine, for nu skulle det nye terræn inspiceres.

Den før lidt mislykkede kriger, der blev bortvist fra pladsen i første serie, havde genvundet lidt af sin kampgejst og var klar til en ny omgang.

Som en sulten tiger gik Jonna i front og beviste, at pausen havde gjort hende godt. De andre kæmpede med, selvom sergenten på et tidspunkt fik en mindre krise. Hun måtte assisteres af den ekstra spiller, som lokkede med et stykke marcipanbrød fra nødberedskabet.

Smilet kom atter frem i sergentens ansigt, og hun fik næsten en nogenlunde normal ansigtskulør. Bravt kæmpede hun videre, og hele flokken fik taget sig sammen til deres hidtil bedste indsats på dagen.

Efter hård kamp blev vi atter sejrskvinder og scorede 1068 kegler mod deres 967. Endnu engang 2 point og nu 48 kegler foran.

Det begyndte at dufte af metal. Blandet med sved, friture og andet udefinerbart….

4. serie i gang:

Denne gang blev en trofast kriger sat på pause, mens den udviste kriger fra 2. serie atter blev sendt i felten. Hun nåede dog at informere sin sergent om, at hvis skuddene sat lidt løse, ville hun rapportere, at en udskiftning var på sin plads, for dette var jo en holdindsats, og måtte den bedste kriger vinde!!!

Men som Jonna, ville denne kriger også gerne bevise, at hun ikke kun havde løst krudt i bajonetten, så efter en lidt svag åbning, blev også hun ganske varm og kampklar.

Alt lykkedes tilsyneladende for de tapre krigere, og modstandernes råb blev svagere og svagere. Et enkelt lille pip blev det dog til en gang imellem, men som de erfarne krigere vi var, kunne vi godt fornemme, når en modstander var stækket.

Sergentens brøl blev til gengæld højere og højere, mens hun piskede sine tropper til at yde deres allerbedste. Glidesokken fik turbo på, og sergenten selv fik smurt maskineriet til at yde en maksimal indsats.

BANG! Slaget var vundet med 1100 kegler mod deres 979. Atter 2 point på tavlen og 227 kegler som den endelig gevinst.

Krigen kunne afblæses, og vores modstandere måtte pænt kapitulere.

Helte var vi, medaljerne vores, og dagens indsats rigeligt belønnet.

At vi var stærkt populære kunne ses allerede mens slaget stod sin gang, da adskillige kurerer forgæves havde forsøgt at løfte sløret for udfaldet af slaget. Men da kampen mellem de to lejre jo blev forsinket af diverse forhindringer, måtte de pænt vente.

De tapre og modige krigere kunne således forlade krigszonen som dagens vindere.

Lidt marcipanbrød blev dog delt ud i fjendens lejr således, at de havde kræfter til at påbegynde den lange rejse til deres hjemegn.

Dagens individuelle placeringer lød således:
Lone, sergenten med 760 kegler, Catrin, glidesokken med 756 kegler, Connie med 674 kegler, Tina med 331 kegler for 2 forsøg, Jonna med 475 for 3 forsøg, Gitte med 629 kegler og Inge med 469 kegler for 3 forsøg.

De modige, dygtige, tapre krigere holder pause og lader op til et nyt slag, når sæsonen starter igen til august.

Rapport fra den tro væbner,

Tina Klitgaard