Høj holdmoral og klub rekord

 

Efter en weekend hvor flere ting ikke gik vores vej, ja vi fik jo ellers nok set en del veje, men det var mere fordi der skulle køres efter glemte ting, og så det faktum, at den lånte gps’er ville have os andre veje end dem som vi ville, så var der virkelig lagt op til at nu skulle der point på tavlen igen.

Lad det være sagt med det samme, vi ikke bare vandt 10 – 0 , nej vi satte også ny klubrekord med 4697 kegler.

Når der nu kunne blive tale om at sætte klubrekord, skyldtes det først og fremmest at der på holdet var en utrolig kampånd og holdmoral, Tag nu f.eks. vores ”reserve” der bliv hentet på 2.holdet Leo hed han vist, ja han ville da lige vise at han ikke bare ville være med, næ han skulle ”blære” sig, han lagde ud med 256 og efter 3. serie havde han 735, Havde han mon glemt at vi skulle bowle 4 serier?? Det hele foregik denne dag på den måde at hvis en ikke lavede så meget jamen så tog en anden da bare over, og sjovt nok kunne Per blive dagens laveste scorer, selv om han ikke en eneste serie havde den laveste score, men han manglede lige sådan ca. 8-10 opsamlinger. Dette fortæller jo blot om et hold med en høj moral denne dag, og med Hans, Ole og Mogens som de meget stabile, viste holdets normale topscorer Bjarne en utrolig kampgejst, skønt sygdom og dårlig ben kæmpede han for holdet, og sluttede af med en serie på 222. Tilbage til Leo som havde de 735 efter 3.serie, han skulle jo så nok over de 900, men nej selv om han var holdets topscorer ville han lige være beskeden til sidst og sluttede 4.serie med laveste score af alle i denne serie, ja selv Per kunne slå ham i denne serie (172 – 171 ), men okay 886 kegler , det var også godt gået Leo, og med Hans og Mogens over de 800 ja så blev vores resultat som sagt 4697 kegler , 10 point og ny klubrekord.

Næste weekend gælder det så Hobro ude, men mon ikke der kan forventes en god kamp her også.

 

Holderlederen