Spillet var slatten, men Lone kørte med klatten!
Endelig ser det ud til, at kampreferaterne fra 1.divisions damehold fra Hjørring BC nu nedfældes på skrift efter 8 kampe!
Her kommer en kort opsummering af de første 7 kampe:
2. september 2007 mod Stenhuset i Løvvang: 4 – 6 og 4115 mod
deres 4134 i en meget spændende kamp, hvor sejren først blev cementeret i 4.
series 10. rude med et tab til os på sølle 19 kegler. BIP; BIP!!!
15.september 2007 i Vejle mod Pletten: 2 – 8 og 4043 mod vores 4107.
16. september 2007 i Hjørring mod Amici: 6 -4 og 4185 mod deres 4145.
14. oktober 2007 i Hobro mod HIK-Bowling: 8 – 2 og 4087 mod
vores 3935. OBS: 3. serie vundet med 1
kegle!!
20. oktober 2007 i Hjørring mod Landsoldaten: 10 – 0 fordi vores modstander aldrig dukkede op. 4175 kegler.
3. november 2007 i Hjørring mod Viking: 8 – 2 og 4273 mod deres 3962.
4. november 2007 i Hjørring mod Stenhuset: 6 – 4 og 4059 mod deres 3999. Så her var stillingen indbyrdes nu 1 – 1.
Status var før dagens kamp mod RBK 90, at vi havde vundet 5 og tabt 2.
Vi lå på en 2. plads efter de suveræne Brasilia.
Well, nu til dagens
kamp:
Lørdag den 17. november, ja LØRDAG – kl. 11.00 oveni købet, skulle vi møde RBK 90 på hjemmebane.
Catrin var i dagens anledning omdøbt til Ulrik, og havde derfor meldt afbud. Jonas kom hæsblæsende ind i hallen kvart i 11 som erstatning for vores sygdomsramte spiller.
Hallen var godt besøgt med spillere, der alle skulle performe på denne lørdag på det lidt uvante tidspunkt.
Under opvarmningen kørte det lidt op og ned, Vagn var dommer, og havde dømt et kvarters opvarmning, selvom vi egentlig gerne bare ville i gang, så vi kunne komme hjem og holde weekend.
1. serie i gang: Allerede fra start var der dømt SPLIT kombinationer.
Tak for kaffe, hele 15 styk blev det til, så man skulle ikke have læst ret meget på lektien for at forstå, at vinden nok ikke blæste vores vej.
Selv om Inge brillerede med at samle et par af sine op, kunne vi andre konstatere, at noget andet skulle der til, hvis vi ville vinde denne kamp.
Et nederlag på 974 kegler mod deres 1008, 34 kegler bagud og den højeste score på 188 kegler til Lone var, hvad vi kunne præstere.
NÅ – vi måtte videre, og godt pumpet op gjorde vi klar til 2. omgang.
Men den store forløsning kom aldrig. Vi kæmpede for at finde mærkerne og få styr på spillet, men de fordømte splitkombinationer blev ved med at forfølge os. Denne gang blev det ” kun” til 11 styk, hvoraf kun 1 blev samlet op, så det er jo mange point, der blev smidt væk på den konto, til stor tilfredshed for vore modstandere, selvfølgelig.
Nej, det var synd at sige, at der var TURBO over spillet eller spillerne. Hvem fanden havde egentlig stjålet den?
Jeg rendte i hvert fald rundt for at se, om jeg kunne finde den, men lad det være sagt med det samme, det blev kun til TRAILERE for mit vedkommende og andres denne dag. Desuden var der smadder varmt, syntes i hvert fald jeg, måske var det noget med tidspunktet ??? Lørdagen?? Hedeture??? Ja, undskyldninger var der nok af.
MEN – vi vandt dog serien med 1008 kegler mod deres 876. Så udligning og 98 kegler i plus. Det var jo vigtigt.
Højeste score var igen TURBO Lone med 191 kegler.
Baneskift og ny
gejst:
3. serie i gang. Måske var det her, man skulle få en 200 serie?
TJA…. Endnu engang 11 splitopstillinger, vi gjorde det sgu ikke nemt for os selv. Nu var vi altså oppe på 37 af slagsen!
Connie bankede three in a row, ikke strikes med splittere
af sted og så mere og mere træt ud for hver gang. Nej, vi skulle være blevet
hjemme, blev Connie og jeg enige om, og hver vores skavanker blev mere og mere
samtaleemnet, mens vi stod og ventede på, at det igen blev vores tur. Heldigvis
profiterede vore modstandere heller ikke af baneskifte, tværtimod satte de
farten ned mod slutningen af serien, da det hele var meget tæt.
Krisemøde på holdet – skulle vi også gøre det? Nej, vores spil var ikke til nøl
og taktiske, matematiske beregninger. Det var bare ud over stepperne, for ét er
beregninger, noget andet er spillet.
Serien vundet med ”prangende” 958 kegler mod deres 939 og foran med 119 kegler. Jonas blev bedste spiller med 176 kegler.
Så selv på en lortedag på kontoret for de fleste på holdet, kunne vi altså alligevel vinde, som Lone så fornuftigt forsøgte at indpiske de efterhånden opgivende spillere.
Sidste serie: Hold da op, jeg startede med en strike, hvad skete der?
Nu var Turboen måske kørt i stilling? Ak nej, det blev igen hverdag.
Vi ville bare gerne blive færdige, smøgtrangen var stor, sulten meldte sig, osv. Kun 4 splitopstillinger i denne serie, nu kørte vi med klatten!
Men slutresultatet for disse opstillinger var alligevel 41, så det må vi få gjort noget ved i de næste kampe, ellers må vi ty til Flintstones bowlingkugler, der kan dele sig på midten, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at samle alle dem op, men det er vel næppe reglementeret!
Inge fandt storspillet frem sammen med Lone og serien blev vundet med 1025 kegler mod deres 839. Lone fik sin bedste serie med 204 kegler, halleluja, endelig en serie over 200 kegler på en dag, hvor de fleste på holdet lignede nogle, der aldrig havde haft en kugle i hånden. Men sådan kan det gå, en sejr er en sejr, og 8 point på kontoen er vel ikke at kimse af.
En samlet sejr på 8 – 2 og beskedne 3965 kegler mod deres 3662.
Efter kampen kom én fra modstanderholdet over og tilbød indkøb af Pandora smykkevedhæng, nemlig en bowlingkugle, specielt designet til sådanne freaks som os. Selvfølgelig skulle vi da have en sådan, måske kan den udvikle lidt positiv karma til de næste kampe, for den store af slagsen i dag ville sgu ikke helt som de fleste af os ville.
Lone er i en liga for sig med en samlet score på 756 kegler, og måtte se sig i bakspejlet for overhovedet at få øje på os andre trailere, ja Inge kunne hun da lige skimte … hun lavede 713. Dernæst fulgte langt bagefter hjælpetrailer Connie med 640, Jonna med 636, mig, sagde hunden med 620 kegler og Jonas med 600.
Hold da op for et fedt gennemsnit her i den sidste kamp før det nye licenskort. Men på plussiden skal så dog nævnes, at skal man spille stævner, får man da i det mindste et så stort handikap, at man MÅSKE har en chance for at gøre sig gældende.
Tak for kampen piger, og fortsat god weekend.
Tina Klitgaard